Topøkonomer og Brian Mikkelsen reagerer på socialdemokratisk kampskrift: »Som at sige, at jorden er flad«

En række socialdemokratiske topfolk – anført af Jens Joel – har begået et kampskrift, der vil tage et opgør med fortællingen om mangel på arbejdskraft. Nu går en række topøkonomer ind i debatten, der blandt andet begyndte med en stikpille til Brian Mikkelsen. Med bogen »Om mangel på arbejdskraft,« der udkom fredag, vil en håndfuld socialdemokrater nemlig redefinere, hvorvidt mangel på arbejdskraft er et problem. Det er en god ting, fortalte Jens Joel i et stort interview til Berlingske i sidste uge. En påstand, som socialdemokraterne muligvis har ret i, lyder det nu fra flere økonomer. I bogen går socialdemokraterne i rette med erhvervsbosser som Lars Sandahl fra Dansk Industri og Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv, der taler for reformer, som øger arbejdsudbuddet. Sidstnævnte fik i Berlingske et ord med på vejen af Jens Joel. »Brian Mikkelsen sagde for seks år siden, at hvis vi ikke gjorde noget, ville det hele kollapse. Siden er der kommet 270.000 flere på arbejdsmarkedet. Hvis man er god ved ham, kan man sige, at en tiendedel kommer fra nye reformer,« sagde Jens Joel i sidste uge. Det var til Berlingske, at Brian Mikkelsen dengang udtrykte, at der var behov for at øge arbejdsudbuddet. Det skulle gøres blandt andet ved at gøre det lettere for landets virksomheder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Skete det ikke, kunne det få konsekvenser, advarede Brian Mikkelsen: »Det her er et spørgsmål om velfærdsstatens fremtid,« sagde han. Velfærdsstaten står, som Jens Joel påpeger, endnu. Derfor har Berlingske spurgt Brian Mikkelsen, om han gik for langt, da han sagde, at det hele risikerer at kollapse. »Nej, vores allerstørste problem er stadig mangel på arbejdskraft,« siger Brian Mikkelsen som svar på tiltale i kølvandet af bogudgivelsen. Han peger på, at en stor del af den massive udvidelse af arbejdsstyrken på 270.000 kan tilskrives udenlandsk arbejdskraft. »Uden de internationale kollegaer var det kollapset og brændt sammen,« siger han og mener, at bogens budskab »rammer helt ved siden af skiven«. Vil ikke betale nok Mens arbejdsgiverne peger på, at mangel på arbejdskraft sætter en kæp i hjulet, når det kommer til vækst og velstand, ser bogens skribenter noget anderledes på det. Foruden partisoldater som Jens Joel og Frederik Vad er økonomer i fagbevægelsen som Frederik I. Pedersen og Sofie Holme Andersen fra henholdsvis 3F og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd medforfattere til bogen. Her lyder konklusionen, at mangel på arbejdskraft gør det lettere for lønmodtagerne at finde job, skifte job, få lønforhøjelse og bedre vilkår. Samtidig sætter arbejdskraftshungrende virksomheder barren lavere for, hvem de ansætter. Det betyder, at flere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i beskæftigelse, lyder påstandene. Påstande, som bliver delvis bekræftet af tidligere overvismand og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Michael Svarer. »Hvis virksomheder brokker sig over mangel på arbejdskraft, kan man indvende, at de betaler for lidt. Det er den tankegang forfatterne har, og det er også rigtigt rent økonomisk,« siger han, men tilføjer: »Problemet samfundsøkonomisk er, at vi også har børnehaver, sygehuse og plejehjem, der mangler arbejdskraft, så derfor kan der sagtens være en opgave, der skal løses.« Den netop lancerede bog taler for, at politikerne ikke nødvendigvis skal levere flere hænder til arbejdsmarkedet. Det må erhvervslivet – underforstået – selv klare med attraktive løn- og arbejdsvilkår. Philipp Schröder, der ligeledes er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, mener også, at efterspørgsel på arbejdskraft har betydet, at mennesker langt væk fra arbejdsmarkedet er blevet en del af det. »Det bliver nemmere for dem, der er langt væk fra arbejdsmarkedet, at komme ind på arbejdsmarkedet, når erhvervslivet ikke vil betale tilstrækkeligt for mere kvalificeret arbejdskraft,« siger han. Samme mekanisme ser også Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, økonomiprofessor ved Københavns Universitet, der dog vurderer, at det ikke vil øge antallet af arbejdstagere permanent. »Når dampen er oppe, får vi trukket nogle ind, men når konjunkturen er lav, får vi smidt de svageste ud af beskæftigelse,« siger han. Selvom forfatterne bekræftes på det punkt, ser Michael Svarer dog – i modsætning til Socialdemokraterne – et behov for reformer. »Vi har set, at vi har haft en meget stor fremgang i beskæftigelsen, og grunden til, at vi har haft det, uden at lønningerne er steget særligt meget, er blandt andet, at vi har fået rigtig meget udenlandsk arbejdskraft, og fordi vi har haft arbejdsmarkedsreformer, der har øget det effektive arbejdsudbud,« siger han og giver dermed Brian Mikkelsen ret. Nød lærer nøgen kvinde at spinde Og dermed hersker der stadig tvivl om et centralt spørgsmål: hvorvidt arbejdsudbuddet burde være større? For det er ikke kun arbejdskraft, der bliver efterspurgt, men også kvalificeret arbejdskraft. Begge dele mangler dog ifølge Brian Mikkelsen. Her lyder bekymringen, at mangel på arbejdskraft kan medføre en lavine af negative konsekvenser for samfundsøkonomien. »Det vil forringe vores konkurrenceevne og forringe vores velfærd, hvis ikke vi får nogle flere hænder,« siger Brian Mikkelsen. For ud over at samfundet taber indtjening ved ikke at kunne imødegå virksomhedernes fyldte ordrebøger, medfører mangel på arbejdskraft højere lønninger, bekræfter økonomerne. Og det kan svække konkurrenceevnen og dermed føre dansk økonomi ind i en negativ spiral. »Hvis lønningerne stiger, og virksomhederne mister konkurrenceevne, mister man ordrer, og så falder presset og beskæftigelsen igen, ligesom lønningerne falder,« siger Michael Svarer. Ville erhvervslivet kunne hæve lønningerne, uden at det skader produktiviteten? »Man kan ikke bare hæve lønningerne, hvis udenlandske konkurrenter ikke gør det, mens man fastholder konkurrenceevnen,« siger han og fortsætter: »Det, der er sket, mens Brian Mikkelsen har talt om mangel på arbejdskraft, er, at lønningerne er steget mindre end hos vores samarbejdspartnere – og ikke er steget så kraftigt, at det har forringet vores konkurrenceevne.« Brian Mikkelsen medgiver, at manglen på arbejdskraft har betydet, at flere, der tidligere har været på kanten af arbejdsmarkedet, er kommet i job, og at det øgede antal arbejdstagere ikke kun kommer fra udlandet. »Nød lærer nøgen kvinde at spinde. Arbejdsgiverne har været bedre til at samle op, og man har kunnet motivere flere til at tage et job. Derfor er lønnen steget meget, fordi vi har brug for den arbejdskraft,« siger han. En række økonomer er ikke bekymret for konkurrenceevnen og peger på, at danske lønninger ikke er steget lige så meget som de udenlandske. Så hvad er det for et problem, du ser? »Vores største problem er den øjeblikkelige og fremtidige mangel på arbejdskraft. Uanset om man fordoblede lønningerne i Danmark, er der bare ikke arbejdskraft nok.« Brian Mikkelsen mener derfor fortsat, at løsningen er mere udenlandsk arbejdskraft, og at flere unge og ældre skal ind på arbejdsmarkedet. »Jeg er ærgerlig over, at vi har diskussionen. Det er som at påstå, at jorden ikke er rund, men flad. Det er lige nu det største problem, når vi spørger virksomhederne,« siger han. En høj beskæftigelse er afgørende for en fungerende velfærdsstat, men samtidig skal der være en arbejdsstyrke, som matcher den efterspørgsel, virksomheder ser i ordrebøgerne, lyder det fra økonomerne. Hvor balancen ligger her, giver de dog ikke svaret på. »Det er et politisk spørgsmål, hvad man skal gøre ved, at virksomhederne gerne vil have mere arbejdskraft,« siger Michael Svarer, der ikke mener, at manglen på arbejdskraft truer den danske velfærdsmodel. Arbejdskraft er som god vin Spørgsmålet er, om det i det hele taget giver mening at diskutere mangel på arbejdskraft, påpeger Philipp Schröder. »I en markedsøkonomi kan man ikke mangle arbejdskraft. Det svarer til, at jeg påstår, at jeg mangler god rødvin i min kælder, men det skyldes altså, at jeg ikke er parat til at betale, hvad det koster,« siger Philipp Schröder, men tilføjer: »Problemet er, at virksomhederne må sige nej til ordrer, fordi de ikke har nok kvalificeret arbejdskraft til at løse opgaven.« Mens han – ligesom Michael Svarer – peger på, at der kan mangle hænder inden for enkelte faggrupper, vil udbud og efterspørgsel altid løses af markedsmekanismerne, lyder det. Kan det blive en decideret trussel for de offentlige finanser, at vi ikke har tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft? »Dybest set sætter den mangel jo et låg på, hvor meget vi kan skabe vækst, og når der er mindre vækst i økonomien, er der også mindre vækst i de offentlige finanser,« siger Schröder og fortsætter: »Der er kun én kilde, der kan bidrage til de offentlige finanser, og det er erhvervslivets evne til at tjene penge.« Blandt de tre økonomer, som Berlingske har talt med, er der bred enighed om, at manglen på arbejdskraft ikke truer velfærdsmodellen og slet ikke konkurrenceevnen for nuværende. »Det er komplet meningsløst at sige, at Danmarks konkurrenceevne er truet, for vi har fuld beskæftigelse og kæmpe overskud på samhandlen med andre lande,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. I den nuværende højkonjunktur ser han ikke et behov for at øge udbuddet af arbejdskraft. Her kan det ud fra økonomisk teori give bedre mening at dæmpe konjunkturerne. Dermed bliver risikoen for overophedning lavere. For manglen på arbejdskraft kan være et udtryk for, at vi er inde i en højkonjunktur, hvor det i tider med lavkonjunktur ville give bedre mening at øge arbejdsudbuddet. »Jeg siger ikke, at det ikke kan være relevant at få øget arbejdsstyrken, men det skal være, fordi man vil skabe større velstand og få forbedret de offentlige finanser. Det vil typisk ikke afhjælpe en øjeblikkelig, generel mangel på arbejdskraft,« siger Hans Jørgen Whitta-Jakobsen. https://www.berlingske.dk/oekonomi/topoekonomer-og-brian-mikkelsen-reagerer-paa-socialdemokratisk-kampskrift